Historiske træbyer i Norden

Netværket den nordiske trebyen / Nordic Network of Historic Wooden Towns

Det nordiske træstads-projekt i 1970-75

1950-erne og 60-erne regnes af mange for den nordiske arkitekturs guldalder, hvor fantastisk smukke enfamiliehuse, etagehuse og offentlige bygninger så dagens lys. Men mærkeligt nok havde man i samtiden meget lidt blik for de gamle historiske bykernes arkitektoniske og bygningskulturelle kvaliteter. Her rev man ned og byggede nyt efter forgodtbefindende. Og de nye huse, der kom til, var meget sjældent tilpasset de gamle bygningsmiljøer. Tvært imod skulle man nu vise, at man var fri af fortiden og kunne tænke helt nyt. Dette udmøntede sig mange steder til voldsomme ’totalsaneringer’.

I Danmark gik det især ud over mange gamle og meget smukke bindingsværks-kvarterer, bl.a. i København, Ålborg og Odense, idet disse ansås for rene brandfælder og usundt slum. I Norge, Sverige og Finland hærgede nedrivningerne også især mange gamle træbyer og bydele med træhuse. Dette gik hårdt ud over den nordiske bygningskultur og det måtte stoppes hurtigst muligt. Ikke mindst fordi nedrivningerne skete helt tankeløst og uden forudgående undersøgelser af tilstanden end sige økonomiske beregninger over alternativer (bevaring og istandsættelse) eller inddragelse af borgerne.

Derfor søsatte en række bygningsbevaringsfolk i Norden et stort fællesnordisk projekt i årerne 1970-75, kaldt ’Den nordiska trästad’, Dette satte dels gang i en række grundige registreringer af bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer overalt i Norden, og dels satte det gang i den historiske og tekniske forskning. Formålet var, og resultatet blev rent faktisk, at byplanlægningen i stigende grad inddrog bevaringen og istandsættelsen af eksisterende bygninger og byområder.

Det nordiske træstads-projekt i 2015-2020

Her, 40 år efter dette store projekt, har de fire nordiske foreninger, der arbejder med bygnings- og landskabskultur i Danmark, Norge, Sverige og Finland søsat et nyt stort fælles projekt om ’Den nordiska Trästaden –nätverk för samarbete och framtid’.

Baggrunden er at de nordiske byer, der er karakteriseret ved at indeholde større kvarterer med træbygninger, igen er under pres – fra umotiverede nedrivninger til store ombygninger af de eksisterende bygninger for at opnå moderne krav til komfort, energiforbrug og plads. Konferencen vil samle og diskutere de nordiske erfaringer – især med fokus på behandlingen af de enkelte træbygninger samt hele byområder med træhuse.

Vi har derfor skabt et nordisk netværk mellem en række nordiske træbyer i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Dette netværk skal samarbejde om:

Planlægning, byudvikling og bybevaring. Kulturmiljøplaner
Sikring, brandsikring, forsikringsordninger.
Nye krav til energibesparelser, strengere lovkrav.
Nye materialers og byggemetoders dårlige tilpasning til bindingsværksbygninger

Netværket skal bl.a. virke gennem:

1: En mindre nordisk konference hvert år for udvalgte træbyer i Norden
Herunder involvering af politikere og embedsmænd
Emnerne for de mindre konferencer kan være ’Brandsikring af træbyerne’, Turisme’, Håndværk og materialer’ mm

2: En større nordisk konference hvert andet år med et bredere fokus.
Herunder involvering af politikere og embedsmænd

Konferencernes målgruppe er især de kommuner, hvor der befinder sig fine og bevaringsværdige træhusmiljøer, det vil sige politikere, teknikere og planlæggere fra disse, netop for at skabe øget bevidsthed og øget historisk, teknisk og arkitektonisk viden om disse meget værdifulde kulturmiljøer.

Formålet er at man, gennem en øget viden, et øget samarbejde byerne imellem og et øget fokus på korrekte løsninger på husenes præmisser, kan bevare husene og byområderne på en kvalificeret måde til gavn for husejerne, kommunerne, beskæftigelsen (lokale håndværkere) og turisterhvervet.

Projektets viden-del sker i tæt samarbejde med arkitektskolerne og andre forskningsinstitutioner i Norden, for at sikre at projektet baserer sig på den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere på hjemmesiden: https://www.nordisktreby.org/

Afholdte nordiske træstads-konferencer

2015    Stockholm (lille konference)
2016    Trondheim (stor konference)
2017    Eksjö (lille konference)
2018 Alingsås (stor konference)
2019    Risør (lille konference)
2021 Helsingør (stor konference)

2023 Skudeneshavn (lille konference)

Det danske netværk for Bindingsværksbyer

Da det danske bindingsværkshus er en fuldgyldigt træbygning i konstruktiv og byggeteknisk forstand, og da det har flere ligheder og flere ensartede problemstillinger med de nordiske træhuse end med det murede byggeri i Danmark, har vi i Danmark udpeget 16 ’fokuskommuner’ med bindingsværksmiljøer:

Sjælland, Lolland-Falster: Køge, Helsingør, Nakskov
Fyn: Svendborg, Assens (+ Voldtofte), Middelfart, Kerteminde (+ landsbyerne Viby og Måle)
Ærø: Ærøskøbing.
Samsø: Nordby
Jylland: Ribe, Haderslev, Århus, Ebeltoft, Randers, Ålborg.
Bornholm: Rønne, Svaneke
Skåne: Ystad

Manifest

Vi, de fire nordiske foreninger, der arbejder for en kvalificeret bevaring og udvikling af den nordiske bygningskultur, fremlægger hermed fem principper for en nænsom og bæredygtig istandsættelse, ombygning og modernisering af eksisterende bygninger i Norden – samt indpasning af nye huse i eksisterende bygningsmiljøer.

Vores konkrete erfaringer, samt dokumenteret forskning, gennem de sidste 15-20 år, har vist, at man opnår de smukkeste, teknisk bedste, mest holdbare og økonomisk fordelagtige resultater ved konsekvent at benytte de gamle og gennemprøvede, klassiske byggematerialer, der har været kendt og brugt i Norden gennem mange hundrede år, til vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger – frem for moderne, nyudviklede og ikke tilstrækkeligt gennemprøvede materialer, metoder og konstruktioner.

De klassiske byggematerialer repræsenterer en enkelhed, ægthed og historisk autenticitet, der passer godt til ældre bygninger, og de er derudover miljøvenlige, bæredygtige og uden giftige eller farlige stoffer, der spreder sig til miljøet. Derfor er de også velegnede til anvendelse i nybyggerier i ældre bygningsmiljøer.

Denne viden og disse holdninger, metoder og erfaringer deles og benyttes af de antikvariske myndigheder i Norden, af de store statslige bygningsejere og de indgår også som en central del af arkitektskolernes undervisning indenfor restaurering og transformation af eksisterende bygninger.

De nordiske landes praksis og erfaringer på disse områder er på mange måder førende i Verden, men til trods herfor, kan vi konstatere at 3 ud af 4 restaurerings-, renoverings- eller energiforbedrings-projekter, eller nybygninger, der gennemføres i de nordiske lande, arbejder ud fra de nærmest stik modsatte principper. Dette medfører en kritisk forringelse af den nordiske bygningskultur, historisk, teknisk og arkitektonisk, især gennem de seneste 5-10 år.

D E N O R D I S K E P R I N C I P P E R

for istandsættelse, ombygning og modernisering af eksisterende bygninger – samt indpasning af nye huse i eksisterende bygningsmiljøer.

Alle indgreb, små eller store, på eller omkring eksisterende bygninger, skal bygge på en metodisk, historisk, teknisk og arkitektonisk analyse og værdisætning, der forudsætningen for et maksimalt kendskab til bygningen – og et kvalificeret og respektfuldt projekt.

1. Bevar så meget som muligt af de originale materialer, elementer og strukturer ved at reparere frem for at skifte ud, så slid og patina kan bibeholdes. Dette bevarer husets sjæl og atmosfære og repræsenterer ægte genbrug.

2. Nye materialer og elementer i eksisterende bygninger, og nye bygninger, skal respektere og harmonere med de eksisterende materialer, elementer og strukturer. Samt den lokale byggeskik.

3. Benyt de klassiske, bæredygtige og sunde byggematerialer, konstruktioner og håndværksmetoder, som ældre bygninger er opført med. De repræsenterer langsigtet kvalitet frem for kortsigtet kvantitet.

4. Skab eller genskab stedets/bygningens arkitektoniske helhed – både samlet og i detaljen

Ikke mindst gennem enkelhed, ægthed og historisk autenticitet.

Analyse og Værdisætning af bygninger, bebyggelser og byrum

Den faste og metodiske analyse, der er en forudsætning for værdisætningen, og de efterfølgende forslag og projekter, består af tre dele, en historisk analyse, en teknisk analyse og en arkitektonisk analyse.

Værdisætning

Selve værdisætningen består af et kort resume over de dominerende arkitektoniske og historiske træk , herunder særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold.

Værdisætningen afsluttes med fem anbefalinger:

a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der skal bevares, vedligeholdes og repareres (reparation)

b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der bør fjernes (subtraktion)

c Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der bør rekonstrueres (rekonstruktion)

d Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation)

e Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition)

Valg af materialer og metoder

Arkitektur, overflader og stoflighed, skal spille sammen indbyrdes og ikke mindst sammen med ældre huses alder, stil og historie, samt nye huse i ældre bygningsmiljøer. Materialerne skal have historisk ægthed, teknisk kvalitet og bidrage til den arkitektoniske helhed. Det har de såkaldte traditionelle eller ’klassiske’ byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder, der stort set svarer til dem, ældre huse er opført med: Kernetræ, linoliemaling, læsket kalk, kalkmørtel, brædder, rørvæv og puds, trukket glas mm. De fås endnu, og håndværkerne, der kan bruge dem rigtigt, findes også.

Det er dokumenteret gennem videnskabelige undersøgelser, forsøg og langvarige erfaringer. Vi skal derfor undgå plastikmaling, plastik- og aluminiumsvinduer med falske pålimede sprosser på ruderne, uægte tagmaterialer og ’gamle’ messinggreb og smedejernslåger i misforstået ’renoveringsiver’ på gamle bygninger.

Ved restaurering, rekonstruktion og transformation bør valget af byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder have den samme tekniske kvalitet, som huset og materialerne havde oprindeligt, og samtidigt tilføre huset den samme historiske og arkitektoniske ægthed, helhed og harmoni som de originale materialer havde.

Derudover skal valget af materialer og metoder bygge på den nyeste dokumenterede viden og erfaringer, der bl.a. formidles gennem Informationsmaterialer fra de nordiske bygningsantikvariske myndigheder: Sverige: Rigsantikvarieämbetet, Norge: Riksantikvaren, Finland: Museiverket og Danmark: Slots- og Kulturstyrelsen.

Historic Wooden Towns in the Nordic Countries and NW-Russia

May 2019 – October 2021 (2022)

Co-financed by the Nordic Council of Ministers

Vores netværk har fået bevilget første etape af et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem de 4 nordiske lande og NW-Rusland (Karelen). Nordisk Ministerråd vil gerne støtte at vi udveksler erfaringer om bevaringen af historiske træbygninger og træbyer.

Seminaret i Risør fik besøg af 4-5 af de russiske partnere, for at samarbejdet kunne begynde her. Dernæst foretog vi en 4-dages rundrejse til partnerne i Karelen fra den 28. – 31. august..

Vi har derefter 5 emner, vi skal samarbejde om er:

Materialer og metoder til vedligeholdelse og istandsættelse af træbygninger
Tværfagligt samarbejde i forbindelse med restaurering og konservering
Økonomi, lovgivning, erhvervsforhold og turisme i træbyerne
Redskaber til planlægning af bymiljøer, offentlige pladser og baggårde
Konservering af udvendige og indvendige dekorationer, træbeskyttelse m.m.