top of page
konference-helsingoer-790x558.jpeg

Konference i Helsingør

Fandt sted på Hotel Marienlyst og i Helsingør by den 11.-12. november 2021. Konferencen samlede ca. 150 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Nordvestrusland (Karelen).

Temaet var Holdbare byer og bygninger af TRÆ – i Norden:

Hvis vi skal skabe og udvikle nye holdbare bygninger af træ, til fremtidens ressource-bevidste samfund, er det nødvendigt at studere de historiske træbygninger, der passer til dansk og nordisk byggeskik, der har holdt i over 200 år.

 

Konferencen havde 5 Keynote-speakers: Frank Ladegaard Erichsen fra Danmark, Per Göran Ylander fra Sverige, Ola Fjeldheim fra Norge, Lars-Erik Mattila fra Finland og Jan Utzon fra Danmark.

 

Disse slog netop de emner, som resten af konferencen fremlagde og diskuterede sammen med 15 øvrige indlægsholdere fra de 5 lande: Hållbar/bæredygtig/bærekraftig bevaring og udvikling af bygningskulturarven. Bevaring og udvikling af den nordiske træ- og bindingsværksby, Bæredygtigt nybyggeri i træ, Materialer og metoder til restaurering af træhuse.

 

Som en særlig kvalificering af disse diskussioner gik alle 150 deltagere, anført af 18 særligt udpegede guides, fra de lune konferencelokaler og ud i den historiske bykerne i Helsingør, hvor 9 husejere havde stillet deres hus til rådighed for diskussioner, forslag og konkrete arbejder. Så nu blev der diskuteret og afprøvet trætjære, linoliemaling, limfarve, lit, tjærekit og kalkfarve m.m.

Som en slags konklusion på konferencen står fem indlæg særligt skarpt:

Frank Erichsens påpegning af de traditionelle materialers fortsatte store anvendelighed og bæredygtige tilgang til vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger.

Ola Fjeldheims dokumentation af at med en varsom istandsættelse og energiforbedring af de gamle bygninger kan de historiske byer gøre en forskel for klimaet, og samtidig støtte en bærekraftig samfundsudvikling.

Lars-Erik Mattila påpegning af, under overskriften ’Repeating mistakes’ at byggeriet i Norden har været stort set uændret siden 1960'erne, selvom bæredygtighed i de sidste to årtier har været på højeste niveau i lovgivningen. Uanset nye buzzwords og certifikater er slutresultatet af moderne byggeri i dag en hån mod bæredygtighed.

Björn Ohlén fra Sverige fremhævede at trästäder och andra kulturmiljöer skapar stora värden utöver de kulturhistoriska. Genom att lyfta fram dessa värden tydligare ökar vi insikten, utanför den redan engagerade ”Kulturmiljövården”, om hur viktigt det är att bevara äldre miljöer.

Endelig fortalte Margarita Kisternaya fra Karelen i Rusland om restaureringen af den 8-kantede trækirke på øen Kizhi, med 22 forgyldte løgkupler, der ud over at være på UNESCOs Verdensarvsliste også er case og studieobjekt for hele Europa gennem ICOMOS internationella trækomité.

Den danske arbejdsgruppe

Søren Vadstrup-Per Godtfredsen-Søren Hossy

1.12.2021

bottom of page